Skal jeg virkelig ha’ det dårligere, for at få hjælp?

Katya, 28 år, har levet i hjemløshed

Jeg hedder Katya, og jeg er 28 år. Jeg har boet 15 steder, siden jeg var 17 år.

Jeg har boet ti år i midlertidige boliger, og så har jeg været hjemløs i 8 måneder.

Da jeg lige pludselig stod uden bolig og boede ved mine kammerater, der havde jeg simpelthen ikke overskud og kræfter nok til at finde et sted at bo.

Det gør, at man ikke føler sig god nok.

Når er man er på uddannelse og er usikker på sin boligsituation det næste år frem, så har man svært ved at fokusere på sine studier.

Katya har flere gange søgt hjælp hos kommunen

Det der med at spørge om hjælp, det kan i forvejen være rigtigt svært.

Når man står der og spørger om hjælp, og de siger, at du har det for godt.

Vi kan ikke hjælpe dig, når du er i den situation, du er i.

Det gør ondt. Skal jeg virkelig havde det dårligere, for at jeg kan få hjælp?

På et tidspunkt, hvor jeg havde det rigtigt svært psykisk.

Og det var meningen, at jeg skulle have hjælp i psykiatrien.

Men det var ikke muligt, da jeg stod i en midlertidig boligsituation, der snart var slut, og jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre derefter.

Hvad skal man gøre? Jeg forstår det ikke.